Skoletjenesten
Lærerige forløb om livet i Nordsøen
Et nært samarbejde mellem forskning på DTU Aqua og formidling og skoletjeneste på Nordsøen Oceanarium har resulteret i en spændende vandreudstilling om den truede europæiske ål. Udstillingen med navnet ”Den fantastiske ål” indviedes på Nordsøen Oceanarium i fredags og den danner også rammen om vinterferie-aktiviteterne som går af stablen i uge 7 og 8. Dissektionen af den 1,90 m lang og ca. 40 kg tunge havål foregår:
Forsøgsanlægget EEL-HATCH er en del af DTU Aquas forskningsaktiviteter i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. Anlægget, der blev indviet i foråret 2016, har til formål at forske i den europæiske åls gådefulde formering og samtidig skabe grundlag for en produktion af åleyngel i akvakultur. Seniorforsker og leder af EEL-HATCH, Jonna Tomkiewicz, der sammen med et par assistenter, vil foretage dissektionen af havålen, siger: ”Det er vigtigt at vi forstår, hvor fantastisk en fisk ålen er, og at vi har forskellige muligheder for at hjælpe til dens bevarelse. Det er den viden, vi ønsker at formidle til børn og unge og alle interesserede i denne udstilling. Det er altid spændende for alle at se hvordan sådan et dyr ser ud indeni, og samtidig blive klogere”.
Havål er en helt anden art end den europæiske ål, og modsat den lever den hele sit liv i havet. Jonna Tomkiewicz tilføjer:” jeg har aldrig dissekeret en havål, men folk siger til mig at det er omtrent som den europæiske ål, den er bare større, og det gør det sikkert nemmere for publikum at følge med og adskille de forskellige organer fra hinanden.”
Der vil også være dissektion af havål onsdag i uge 8, på samme tidspunkt.
Kontaktperson:
Marketingchef Sylvia Berglund tlf. 20 51 59 93
Det var dejligt at besøge. Vi havde et barn med, som syntes det var sjovt at se sælerne blive fodret, røre ved fiskene...
Anne, Aalborg, Danmark