13-05-2020 /

Ny mulighed for donationer

Vi har modtaget mange henvendelser fra fantastiske mennesker, der gerne vil vise deres støtte og donere penge til os i denne lidt specielle tid, hvor vi ikke har haft åbent for gæster siden 12. marts. Vi er dybt taknemlige for at I tænker på lige netop os! 

Hvis I gerne vil støtte os, kan I derfor gøre det på følgende måder:  

  1. Donér et valgfrit beløb via MobilePay til 45337 og skriv ”Donation” i overførslen.
  2. Køb et årskort og få adgang til masser af fordele og rabatter – både hos os og andre topforlystelser og zoologiske anlæg i hele landet. Årskortet bliver naturligvis først aktivt ved dit første besøg, så du har et helt års oplevelser i vente. Læs mere om årskort her.
  3. Køb din entrébillet på forhånd, hvis du allerede nu planlægger at besøge os, når vi åbner dørene igen. Du kan købe entrébillet med onlinerabat her.

Hvis du ønsker en donation på 200,- eller mere indberettet til SKAT, skal du efterfølgende sende en mail med: Navn, CPR-nummer, Mobilnummer (det nummer du har brugt på MobilePay), samt donationsbeløb til info@nordsoemail.dk med "Donation" i emnefeltet.

Nordsøen Oceanarium er godkendt efter LL§8A om gaver til almennyttige formål, du kan se listen over godkendte foreninger her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2061734
Denne indsamling er ligeledes anmeldt til Indsamlingsnævnet.

Vi glæder os meget til igen at kunne åbne dørene til Nordsøen Oceanarium, og til at give jer gode oplevelser.

Vi takker for al jeres støtte i denne tid – det betyder mere end I aner.