Skoletjenesten
Lærerige forløb om livet i Nordsøen
Fødslen blev også overværet af formidler og guide ved akvariet, Sofie Berglund. Hun fortæller: ”det er en helt fantastisk oplevelse at få lov til at overvære at en sælunge blive født, og det bliver en af de dage man aldrig glemmer. Jeg har arbejdet her i 8 sæsoner nu, og endelig lykkedes det at få lov at se det. ”Hun fortæller fortsat: ”at så mange gæster også fik denne unikke oplevelse med er bare dejligt, det vil sikkert være noget de kommer til at huske længe”.
Det er meget svært at se kønnet, når ungen er nyfødt, så dette er endnu ikke kendt.
Sæler føder på land eller i vandkanten og ungen vejer omkring 8-12 kg ved fødslen. Sælungen tager cirka et kilo på i døgnet. Det skyldes, at sælmælk har et fedtindhold på omkring 50% - det vil sige væsentligt federe end den piskefløde, som mange nyder at spise sammen med deres jordbær på denne tid af året. Ungen svømmer fra begyndelsen, og kan sagtens finde på at tage en tur rundt i sælariet, mens den nybagte mor holder et vågent øje med den.
Alle pattedyr, både landlevende og havpattedyr, er karakteriseret ved, at moderen har en ekstrem omsorg for sin unge i den periode, som for sælers vedkommende er meget kort sammenlignet med os mennesker, nemlig 4-5 uger. Når dieperioden er slut, skal ungen klare sig selv og jage sin egen føde i naturen. Det er således den næste måneds tid, at man kan opleve Maria tage sig af sin unge på nært hold i Sælariet på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.
Info om spættede sæler:
Kontaktpersoner:
Marketingchef Sylvia Berglund, tlf. 20 51 59 93
Det var dejligt at besøge. Vi havde et barn med, som syntes det var sjovt at se sælerne blive fodret, røre ved fiskene...
Anne, Aalborg, Danmark