Skoletjenesten
Lærerige forløb om livet i Nordsøen
Begejstringen ville ingen ende tage da Nordsøen Oceanariums dykker og biolog, Kristina Ydesen, og dykkerassistent og marketingschef, Sylvia Berglund, opdagede mindst 8 små nyfødte gråhajer i forbindelse med den daglige fordring i det 4.5 mio. liter store Oceanarium i Hirtshals.
”Jeg fik øje på vores gråhaj hun, og bemærkede at hun var blevet meget slank, og tænkte straks, at hun måtte have født. Vi blev hurtigt enige om at jeg skulle tage en ekstra runde i tanken for at lede efter unger”, udtaler Kristina.
Pludselig opdagede Kristina en lille, fin hajunge, som hurtig kunne artsbestemmes som en gråhaj! Der kom én til, og endnu én og flere! Det lykkedes at tælle op til 8 på samme tid, men der kan sagtens være flere. De små hajer virker livskraftige og viser allerede tegn på at ville tage føde til sig.
Det faktum, at hajerne yngler, er et tegn på at de trives, og at forholdene i den store tank er optimale for dem. Gråhajen kræver meget plads for at trives i fangenskab, og derfor ser man dem kun i nogle af de allerstørste akvarier i verden. Gråhajen er truet, så de små unger der svømmer lystigt rundt i det gigantiske akvarium i Hirtshals er flotte, nye ambassadører for deres art.
Da oceanariet brændte i 2003, viste undersøgelsen af en død gråhaj tegn på at den var drægtig. Derfor har Nordsøen Oceanariums personale altid vidst at det var muligt. Indtil 2016 har der dog kun været 5 hanner i den store tank, så da der endelig kom en ny hun til, tændtes et nyt håb for unger.
”Fra de første tegn på parring, for over et år siden, har vi gået og ventet og set til mens gråhajen er blevet mere og mere tyk. Vi har aldrig oplevet at få gråhajunger tidligere, og kender heller ikke til andre steder i verden, hvor det er sket i fangenskab, så det er super spændende og højst sandsynlig en verdenssensation”, siger Kristina.
Hele påskeferien er der tema om hajer på Nordsøen Oceanarium, og allerede fra langfredag kommer der ekstra fokus på de nyfødte små sensationer, når guiderne viser og fortæller om dem ved den store tank.
Gråhaj fakta:
Kontaktperson: Biolog/Udviklingschef, Kristina Ydesen, tlf. 23646662, e-mail: ky@nordsoemail.dk
Det var dejligt at besøge. Vi havde et barn med, som syntes det var sjovt at se sælerne blive fodret, røre ved fiskene...
Anne, Aalborg, Danmark