Skoletjenesten
Lærerige forløb om livet i Nordsøen
Uden mad og drikke duer søhelten ikke!
I Caféen, der ligger på den øverste etage ved siden af det store Oceanarium, byder vi på retter tilberedt af fisk fra Hirtshals Havn og årstidens friske råvarer - selvfølgelig til familievenlige priser.
Samtidig kan du nyde de lyse og venlige omgivelser med udsigt over Hirtshals Havn og Skagerrak, eller på vores udendørs terrasse. Her kan du nyde din mad fra Caféen under åben himmel med udsigt til de legesyge sæler.
Se Caféens menu her
Alle retter kan laves gluten- og/eller laktosefri!
Køkkenet åbner for varm mad kl. 11.00 og indtil en time før Nordsøen Oceanarium lukker.
I vores udendørs bistro, Seafood, serverer vi lækre fiskespecialiteter. Her kan du samtidig nyde udsigten til sælbassinet i Sælkoloni Limfjorden.
Seafood er åben i højsæsonen: midt i juni til midt i august.
Kan være lukket på stille dage, eller ved dårligt vejr, hvor vi henviser til Caféen.
I det udendørs Ishus kan du få softice og gammeldags isvafler. Det er lige i nærheden af Sælkoloni Limfjorden, hvor du kan sætte dig hen og kigge på de søde sæler, mens du nyder din is.
Ishuset har åben i højsæsonen: midt i juni til midt i august
Vores Sharkshop, der er placeret midt i udstillingen lige ved udgangen til sælerne, byder på en stor kaffeoplevelse. Café Noir Coffee Kitchen er din garanti for en luksuriøs smagsoplevelse når du køber din kaffe, te eller kakao.
Alle produkterne er oven i købet UTZ-certificerede, og serveres i bionedbrydelige kopper, som dermed skåner miljøet for plastaffald.
Sharkshoppen er åben i hele vores åbningstid og fungerer ved selvbetjening.
Du er også velkommen til at nyde din medbragte mad i de dertil indrettede områder.
Der er overdækkede terrasser ved Sælkoloni Limfjorden og indenfor vil du i lavsæsonen kunne nyde medbragt mad i caféen. Du kan også spise din medbragte mad i Havbundsrummet, som du finder ved at følge trappen ved oceanariet ned.
I travle perioder vil der være anvist til steder hvor du kan spise.
Det var dejligt at besøge. Vi havde et barn med, som syntes det var sjovt at se sælerne blive fodret, røre ved fiskene...
Anne, Aalborg, Danmark