Spring til hovedindhold
Forårstema: 28. marts - 31. maj

Æg og unger

Dejlige dage fyldt med hyggelige og lærerige oplevelser for hele familien.

.

Det' forår! Og kærligheden spirer i akvarierne. 

Flere fiskearter begynder nemlig deres formering i foråret, så nu ser vi nærmere på æg og unger. 

Vi omdanner vores Backstageområde til en lille fiskebørnehave, og fylder de små akvarier med en masse spændende unger og æg. Der vil være alt lige fra små- og storplettet rødhaj til nuttede små stenbidere.  

Selvfølgelig har vi også den daglige fodring af hajer, rokker og tusindvis af stimefisk, når dykkeren hopper i det 4,5 millioner liter store Oceanarium og fortæller om livet under overfladen.  

To gange om dagen træner og fodrer vores dygtige dyrepassere sælerne i det store udendørs anlæg. Her har vi både gråsæler og spættede sæler – og ikke mindst den legesyge unge fra sidste sommer: Frey. 

I forbindelse med Kristi Himmelfartsdagene og Pinsen skruer vi op for aktivitetsprogrammet, og åbner blandt andet det kreative værksted Værftet, hvor både store og små kan udfolde deres kreativitet. Vi kigger også på spændende mikroorganismer og lærer at kende forskel på æg fra hajer og rokker. 

Forårsbingo - en sjov jagt gennem akvarierne 

Hver dag kan du tage på opdagelse med Forårsbingo og se, hvem i familien der først finder alle dyrene på bingopladen. Måske får I øje på en stenbider, en lillebitte gople eller en hajunge?  

Undervejs lærer I små, sjove fakta om dyrene – for eksempel at en stenbider kan bære helt op til 200.000 æg. 

Forårsbingo gør besøget til en leg, hvor nysgerrighed og opdagelse er i centrum – og hvor hele familien kan være med. Hvem får bingo først?  

Køb billet her
.