Efterårstema
28. september -
15. december 2019

Havet er en mystisk størrelse for både børn og voksne. Selvom havet dækker mere end 70 % af Jordens overflade, er havdyrenes levesteder nemlig ikke så nemme at besøge, eller blive klogere på. Samtidig er verdenshavene truet af menneskelige påvirkninger.

Hele efteråret har akvariet i Hirtshals et spændende tema, som både handler om problemerne med plastikforurening i verdenshavene, men også om hvad der faktisk bliver lavet for at afhjælpe problemerne, og ikke mindst, hvad man selv kan gøre.

Hver dag vil være fyldt med spændende aktiviteter for store og små med formålet at ”uddanne” gæsterne til Miljøhelte. Man kan blandt meget andet være med til at lede efter mikroplastik indeni makreller, samle plastik på ”stranden” og få et diplom med hjem. Der bliver lavet et forsøg med melorme, som efter sigende kan omdanne flamingo til føde! AVV (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest) kigger forbi og fortæller om hvad det indsamlede plastikaffald bliver brugt til. Til alle fodringer er der fokus på hvilke farer plastik i havene udgør for livet i havet, men også løsningsforslag der er lige til at gå til. Der er med andre ord lagt op til leg og læring med plastik som tema hele efteråret Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

Program gældende 12. oktober - 20. oktober 2019

Aktivitet

Lokation

Tidspunkt

Åbent Backstage

Kom med bag kulissen og mød vores guider. Her kan du blandt andet se, hvordan akvariepersonalet dagligt tager sig af haj-æg og unger, opfodrer små hummere fra larve til voksen og passer alle vores andre mærkelige "vandskabninger". 

Backstage v/ Jyske Rev

kl. 10.00-11.30

Sælfodring

Se de legesyge sæler blive fodret i det store udendørs sælbassin.

Sælkoloni Limfjorden

kl. 11.00

Makreldissektion

Se om der er spor efter mikroplastik, når vi dissekerer og undersøger maveindholdet fra en makrel.

Under balkonen ved Oceanariet

kl. 11.30 - 12.15

Oceanariefodring

Se fodringen af klumpfisk, stimefisk og ikke mindst hajerne i det store Oceanarium, når dykkeren hopper i vandet og håndfodrer de mange dyr.

Oceanariet 
(Det åbne hav)

kl. 13.00

Plastikken er her - hvad gør vi? 

Bliv klogere på nogle af de mange tiltag i kampen mod plastikforurening og hvad du selv kan gøre.

Annonceres på dagen

kl. 14.00

Sælfodring

Se de legesyge sæler blive fodret i det store udendørs sælbassin.

Sælkoloni Limfjorden

kl. 15.00

Bliv miljøhelt!

Gå på plastikjagt i Nordsøens sand og få et fint Miltøhelte-diplom!

Ravsandkassen

Hele dagen

Hjertestarterdag
16. oktober

Dansk Råd for Genoplivning demonstrerer hjerte-/lungeredning for alle interesserede.

Loungen

kl. 10.00-17.00

Sorteringsbillen
17. & 18. oktober

Mød AVV i Sorteringsbillen og bliv meget klogere på genanvendelse. 

Sælgården

kl. 11.00 - 15.00

Børneteater: 'Hvalens Sang'
20. oktober

Oplev forestillingen 'Hvalens Sang' om en hval, en pige, et venskab, Pinocchio... og plastikaffald. 

Multihallen i Nordsøen Forskerpark

kl. 11.30 & 13.45