Fredag d. 24. maj kl. 20.00) /

Koncert med Allan Olsen

Musik under Trappen har den meget store fornøjelse at præsentere: Allan Olsen på Nordsøen Oceanarium.

Allan Olsen står mere og mere som et fyrtårn på den danske musikscene. Ikke mindst som solist i ordets egentlige forstand. Alene på scenen, foran et kræsent og lyttende publikum. Musiksiden www.gaffa.dk´s anmelder gav ham for nylig 6 stjerner.

GAFFA:

….Olsen bemægtiger sig scenen med sublim selvsikkerhed, og opmærksomheden fra salen er komplet. Farligt høje forventninger bliver indfriet… Den 24. maj vil Allan Olsen atter rimpe op i sin solo – bagage, og begiver sig afsted som rejsende i det helt fundamentale: - Én mand alene på en scene. Denne gang er han tilbage i rammer, der klæder hans udtryk mindst ligeså godt, de lidt mindre og måske mere intime spillesteder.

Allan Olsens seneste udgivelse, sidste års dobbelt-album, HUDSULT, blev en succes, såvel hos det plade-købende publikum, som hos anmelderne:

Berlingske: ”…Der er både vid og bid i teksterne på Allan Olsen´s nye revsende plade..”

Ekstra Bladet: ”….Olsen er svær at hamle op med..”

Allan Olsens repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af hele paletten, fra rock til folk, rap og á capella. Ingen dansk sangskriver nyder større respekt og anerkendelse, end Allan Olsen. Efter i alt 20 plade- udgivelser, og tusindvis af koncerter, er Allan Olsen altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender. Måske fordi han aldrig mister respekten for sit skønne publikum…

Der er mulighed for tilkøb at buffet inden koncerten fra kl. 18.00

Dørene til salen åbnes kl. 19.30.

Køb billet her: https://musikundertrappen.billet.dk/order/tickets/13260668/allan-olsen-nordsoen-oceanarium-2019-05-24-20-00-00?