Spring til hovedindhold
torsdag d. 24. april

Nordsøen Fortæller: Hummerprojektet

Oplev vores nye foredragsrække om spændende emner med havet som udgangspunkt.

.
Nordsøen fortæller

Hummerprojektet

Torsdag d. 24. april kan du få hele den spændende fortælling om det store hummerprojekt, som for alvor har taget fart i de seneste år.

To af hovedpersonerne bag, seniorforsker ved DTU Aqua, Ivar Lund, og akvariemester og projektleder ved Nordsøen Oceanarium, Martin Riis, fortæller om deres arbejde med at genoprette bestanden af sorthummer på stenrevene mellem Løkken og Hirtshals.

Det er nemlig langt fra nogen let opgave. Hummerynglen giver mange udfordringer, men en blanding af forskning i topklasse og praktisk erfaring har vist vejen. Over 21.000 unge sorthummere er allerede udsat i Nordsøen – og mange flere er på vej.

Mød det dynamiske – og umage – makkerpar Ivar Lund og Martin Riis, som med hver deres meget forskellige tilgang til projektet har været afgørende for, at det er nået hertil.

De to hummerspecialister kommer blandt andet ind på…

  • Krydsfeltet mellem forskning og erfaringer fra den daglige drift.
  • Kannibalisme, som er én af de helt store udfordringer ved hummeropdræt. 
  • Hvad er supermandstadiet egentlig?
  • Samarbejdet med lokale aktører 
  • Hvad er de næste skridt i projektet?
  • Der vil blive lejlighed til at se opdrætsanlægget og de helt små hummere.

Og kender man Ivar og Martin ret, bliver der også plads til sjove anekdoter fra årenes løb.

I dagens anledning serverer vi 3 små forskellige hummerhapsere med et lille glas bobler til. 

.
Nordsøen fortæller

Program & billetter

Dato: Torsdag d. 24. april 2025
Tid: Kl. 19.00-21.00 inkl. pause
Pris: 250,- (inkluderer let hummeranretning, bobler og kaffe i pausen)
Sted: Nordsøen Forskerpark, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals

Aftenens program

  • Ved ankomst serveres der 3 lette hummeranretninger med et lille glas bobler til, som kan nydes mens foredraget går i gang.
  • Der vil være en pause cirka midtvejs i foredraget, hvor der er mulighed for at få en kop kaffe.
  • Vi skal naturligvis også en tur ned i Hummerkælderen, hvor I kan se opdrætsanlægget med egne øjne.

Har du årskort? Få 20% rabat på billetten! 

Med et gyldigt årskort* til Nordsøen Oceanarium kan du købe billet til arrangementet med 20% rabat. Det eneste du skal gøre er, at bruge rabatkoden hummer i webshoppen ved køb af billet, så trækkes rabatten automatisk. 

*Du skal kunne fremvise gyldigt årskort ved indgangen. 

.