Spring til hovedindhold
I nærkontakt med havet

Akvarier & udstilling

10.000 m² indendørs, 6.000 m² udendørs, 75 akvarier, og mere end 9.000 fisk og andre havdyr.

.
Nordeuropas Største Akvarium

Oceanariet

I hjertet af Nordsøen Oceanarium finder du den gigantiske Oceanarietank. 

For at danne de optimale rammer for de tusindvis af stimefisk, der svømmer rundt derinde, er tanken bygget som en 22x33 meter ellipseform. Akrylruden er 41 cm. tyk, for at holde på det enorme tryk fra de 4,5 mio. liter havvand tanken indeholder. 

I det 8 meter dybe vand lever alt lige fra den særlige klumpfisk, elegante hajer og bundlevende fjæsinger, til tusindvis af stimefisk. 

Det er let at fortabe sig i det imponerende syn, når man står og kigger ind.

Du kan opleve fodring i Oceanariet hver eneste dag.

.
.
Danmarks største ynglende rovdyr

Sælariet

I det store udendørs Sælarium finder du vores nysgerrige sæler, der lystigt boltrer sig rundt i bassinet. 

Sælariet er fyldt med 800.000 liter havvand, der bliver pumpet direkte ind fra Nordsøen, så vandtemperaturen er den samme som ude i havet. 

Du kan opleve begge herlevende sælarter, nemlig; Gråsæler og Spættede sæler. 

Fra sæltunnellen kan du se deres elegante bevægelser, når de svæver rundt i vandet og nysgerrigt kommer helt tæt på ruden. 

Oppe fra overfladen kan du opleve dem slænge sig på bredden, for at ramme en varm solstråle. 

Sælerne fodres og trænes to gange dagligt - og du kan opleve det fra første parket!

.
.

Oplevelser udendørs

Ved Fyret

Det lækre naturområde Ved Fyret rummer både flotte, grønne arealer og kuperet terræn, hvor der er rigeligt med plads til både leg og afslapning.

Man kan nyde lyden af det rislende vand fra Emmersbækken, der slanger sig gennem området, eller sætte sig i et af de seks shelters og nyde sin medbragte mad eller en kop kaffe.  

Her i området er også en hyggelig legeplads, i en skaleret version af Hirtshals Fyr, som man kan kravle på og i, og til sidst rutsje ned fra toppen af det smukke Fyrtårn. 

Emmersbækken  

I sommerferien finder vi fiskenettene frem, så I kan fiske efter spændende dyr i Emmersbækken – og lære at artsbestemme det der bliver fanget.  

Bækken kan indeholde alt lige fra haletudser til småfisk, og der er blevet fanget mange spændende ting gennem tiden. 

.

Legepladsen

Slip børnene løs på den store udendørs legeplads, hvor der er sjove aktiviteter for alle aldre og masser af plads til fri leg.

Her er der alt lige fra hval-gyngedyr til en stor klatre-rutsje-hval, som man både kan lege udenpå og indeni. 

Hvis man har brug for et lille sus i maven, kan man hoppe en tur på svævebanen og for de allermindste er der en hyggelig sandkasse, hvor legen kan få frit spil. 

Ship o’høj
Mærk vindens kræfter på egen krop i den store vind-simulator "Ship o'Høj". Her kravler du ombord på en skib, og kan se hvor længe du kan holde dig på dækket under en havstorm. 

Bølgen
Prøv kræfter med, hvor langt du kan løbe op ad den høje bølge og rutsj ned igen. 
Hvem når højest op? 

 

.

Krabbekysten

Om sommeren åbner den hyggelige Krabbekyst, som netop er blevet udvidet med en ekstra bro, så der er god plads.

Her finder vi krabbe-fiskestængerne og kogte muslinger frem, så du kan prøve kræfter med at fange de drilske krabber – hvem får bid først? 

Krabbekysten er fyldt med forskellige krabber, og du kan lære at kende forskel på dem, samt hvordan du let kan se om det er en han eller en hun. 

OBS: Krabbekysten kan være lukket ved dårligt vejr, da der kan blive glat i området. 

.

Ravjagt

Gå på jagt efter Nordsøens guld i den store sandkasse. Her skal I si jer gennem de mange millioner sandkorn og se om I kan finde de små gemte ravstykker iblandt. 

Værftet 

I Krea-værkstedet, Værftet, kan I ombytte jeres rav til et valgfrit DIY-sæt, og lave jeres egne armbånd eller nøglering.
 
Her kan I også udfolde kreativiteten på mange andre måder, blandt andet ved at male på sten, lave havdyr af strandskaller, lave smykker og meget mere.
 
Værftet har åbent hele sommeren og på andre udvalgte tidspunkter i løbet af året. 
.

Hvalforskerhytten

I Hvalforskerhytten kan du komme helt tæt på nogle af havets giganter, og blive klogere på livet som hvalforsker. 

Du kan blandt andet se skelettet fra en kaskelothval og lære mere om hvalernes anatomi. 

Finhvalen fra Blokhus

Lige udenfor Hvalforskerhytten kan du opleve skelettet af Finhvalen der strandede ved Blokhus Strand i februar 2016. 

Hvalen er næsten 17 meter lang og det er et ganske imponerende syn. 

.
I HØJSÆSONEN

Seafood

I vores udendørs serveringssted, Seafood, indeholder menukortet et udvalgt at lækre, lette retter.

Her kan du samtidig nyde udsigten til sælbassinet og legepladsen fra terrassen.

Kan være lukket på stille dage, eller ved dårligt vejr, hvor vi henviser til Caféen.

Ishuset

I det udendørs Ishus kan du få softice og gammeldags isvafler.

Det er lige i nærheden af Sælariet hvor du kan sætte dig hen og kigge på de søde sæler, mens du nyder din is. 

Picnic-områder

Du er også velkommen til at nyde din medbragte mad i de dertil indrettede områder.

Der er både overdækkede madpakkehuse og 6 shelters med borde og bænke i området Ved Fyret. 

.

Oplevelser indendørs

Nordsøens Jægere

Bliv klogere på havets store sammenhæng i fødekædeudstillingen, Nordsøens Jægere, der strækker sig lige fra det mindste plankton og smukke gopler, til Oceanariet og Sælariet med de største rovdyr.

Akvarier gennem to etager
Oplev to fascinerende akvarier der er bygget henover to etager, så de både kan udforskes fra oven og fra neden. I det ene akvarie finder du de fascinerende gopler svæve rundt, mens det andet har en smuk stime af fisk, der svømmer rundt og rundt og rundt. 

Big Ocean Window
På den 75 m² store interaktive skærm, kan du opleve nogle af Nordsøens allerstørste rovfisk, når en stor spækhugger pludselig glider forbi. 

På de seks interaktive stationer foran skærmen, kan I udfordre hinanden i at styre fiskestimerne væk fra de store rovdyr, eller lære mere om Nordsøens dyr i det interaktive Lexikon. 

.

Rørebassin

Ved rørebassinet kan du komme i nærkontakt med havet, når du kan få både søstjerner, krabber og fladfisk i egne hænder. 

Fuglefjeldet

Oplev nogle af de spændende fugle, der lever ved kystnære områder omkring Nordsøen. 

Her kan du se alt lige fra lunter til suler og mallemuk, på det flot opbyggede fuglefjeld med inspiration fra de Færøske fjeldsider.  

Bliv klogere på havfuglenes levevis, særlige evolutionære egenskaber tilpasset det rå miljø og deres rolle i Nordsøens fødekæder. 

 

.

Molen Hirtshals

Hvor landet møder havet
Akvariet er bygget op som en 1:1 model af Hirtshals Mole, og indeholder mange af de samme dyr som også lever omkring molen.

Det kan fx være fladfisk, som isinger og rødspætter, som lever på sandbunden i havneindløbet, men også små torskefisk som mørksej og hvilling, som ofte holder til ved molerne, inden de trækker ud på dybere vand.

Doggerbanke

En ørken fuld af liv
Næsten 75% af Nordsøens samlede bundareal består af sand. Et af områderne er Doggerbanke, som er en enorm sandbanke, hvor der findes de største forekomster af fladfisk - først og fremmest rødspætter. 

I akvariet Doggerbanke kan du derfor opleve både fladfisk, men også mange af de andre bundlevende dyr såsom fjæsinger og rokker.

.

Vraget Stornoway

Nye livsbetingelser for dyrene
Nordsøen er et barsk farvand og er derfor også lig med skibsforlis. Et skibsvrag er jo et fremmedelement på havbunden, men det kan faktisk også skabe nye livsvilkår for nogle arter.

I akvariet Stornoway kan du netop opleve de dyr der lever i og omkring skibsvrag i Nordsøen. Se de store torsk, lyssej og mørksej svømme ind og ud af vragets mørke afkroge. 

Jyske Rev

En myldrende metropol
Nordsøen er ikke typisk kendetegnet som et farvand med mange farverige fisk og koraller - og dog! Ved Jyske Rev, som er et stenrev, lever der nemlig både søanemoner, søpindsvin og andre smukke invertebrater. 

Jyske Rev er også levested for mange af Nordsøens vigtige spisefisk, samt småfisk og havdyr der har brug for gode gemmesteder - og ikke mindst ynglesteder - i hulerne blandt de mange sten. 

 

.

Norske Rende

Nordsøens dybhav
Norske Rende er det tætteste vi kommer på et dybhav i Nordsøen. På det dybeste sted er der hele 725 meter dybt!

Nede i det mørke dyb lever alt lige fra jomfruhummer og dybhavsrejer til torsk, havtasker og kulmuler. 

Ved akvariet kan du også se blåstak og rødnæb, som faktisk er den samme art - bare en han og en hun.