Det sker /

Årets gang på Nordeuropas største akvarium

Udover det spændende dyreliv i vores akvarier, sker der selvfølgelig en masse forskelligt i løbet af et år. Herunder kan du se en oversigt over de forskellige aktiviteter og begivenheder, der finder sted.

Aktivitetsoversigt

13.10 – 30.12 2018

Sælsomme oplevelser.

Stort tema om sæler i efteråret hvor de danske 2 sælarter, gråsæl og spættet sæl er i fokus. I den 12 meter lange undervandstunnel kommer du meget tæt på de nuttede rovdyr, og i den helt nye interaktive sæludstilling bliver du klogere på sælers sanser og levevis. Du kan møde sælpasseren og blive klogere på hvordan man træner med sælerne. Du kan også  finde ud af hvordan man skal agere når man møder sæler i naturen og lære at se forskel på de 2 arter.  Vores formidlere stiller udfordrende dilemmaer op omkring jagt på sæler. For de yngste gæster laver vi kreativt værksted og en konkurrence hvor der er gode præmier på spil.

Der er involverende og udfordrende aktiviteter for store og små hele efteråret.

November - december

Udvalgte weekends vil der være særlige familievenlige aktiviteter med fokus på hygge.  Det drejer sig om: 24. - 25/ 11, 1.-2.12 og 15. - 16./12., hvor en børneguide vil hygge med de yngste.  Vi indbyder blandt andet til klippe-klistre-dag d. 1. december. 

24. december

Vi holder åbent kl. 10-13 på juleaftensdag. Her inviterer vi til gudstjeneste og musik foran Oceanariet og til  julemand og hygge. OBS: særpris denne dag. 

 

 

Mere end bare fisk

Vidste du, at Nordsøen Oceanarium også afholder koncerter og andre spændende arrangementer? Vi lægger for eksempel hus til Årets Sild-konkurrencen, hvor restauranter fra hele Danmark konkurrerer om at lave den bedste gammeldags marinerede sild. Flere gange om året har vi også koncerter med forskellige kunstnere. Du kan læse mere om de spændende begivenheder hos os under arrangementer.