Spring til hovedindhold
Lejrskole

Sov med sælerne

.
Sov med sælerne

En sælsom oplevelse

Kunne I tænke jer en minilejr, hvor jeres gruppe både har adgang til sælgården på Nordsøen Oceanarium og til stranden og skoven lige i nærheden?

Med Nordsøen Skoletjenestes tilbud ”Sov med Sælerne” oplever jeres børn Nordsøens dyreliv og Oceanariet på en ny og spændende måde. Udover at børnene oplever hygge, uhygge og har det sjovt, lærer de også en hel masse om Sæler. Når dagen er slut, er det tid til at gå til ro i vores shelters ved siden af vores naturskønne Emmersbækken. Andendagen slutter af med at vi siger farvel til hinanden på tribunen ved sælbassinet.

Det er muligt at købe yderligere aktiviteter - kombinér f.eks. overnatningen med et forløb om hvaler i "Hvalforskerhytten" eller leje af udstyr til fiskeri i Emmersbækken eller fiskeri på lavt vand på den nærtliggende Kjul strand, hvor I også kan gå på ravjagt. Lilleheden Klitplantage ligger også nært, her kunne I f.eks. lave natteløb.

.

Kontakt

Skolekonsulent Kim Froulund Gøttler
Mobil: +45 2051 5992
Mail: kfg@nordsoemail.dk

Nordsøen Oceanarium
Willemoesvej 2
DK - 9850 Hirtshals
Tel.: +45 9894 4444

Husk at melde dit besøg til os!

Der er obligatorisk tilmelding ved skoleklassers besøg på Nordsøen Oceanarium. Det sker for at forbedre service og informationen i forbindelse med besøget. Til gengæld tilstræber vi at alle skoleklasser får en kort introduktion til Nordsøen Oceanarium ved ankomsten.

Vær i god tid med din bestilling, hvis du skal benytte undervisning i Skoletjenesten. Skoletjenesten har normalt telefontid kl. 8-9 på skoledage. Ellers er telefonsvareren koblet på.
Du kan da enten indtale dine ønsker og bestillinger eller sende dem til os. Husk at oplyse navn, telefonnummer og/eller adresse.

Din bestilling er først gældende, når du har talt med os og modtaget en skriftlig bekræftelse.

.