Her har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål

Hvis du stadig er i tvivl, så skriv til os på info@nordsoemail.dk eller ring på 98 94 44 44.

Hvordan tjekker jeg gyldighedsperioden på mit årskort? Og kan jeg selv forny det? 

Du kan nemt tjekke gyldighedsperioden og forny dit årskort lige her.

1) Indtast din mailadresse (den du angav ved køb af årskort) og din adgangskode.

2) Hvis det er første gang du skal logge ind, eller du har glemt din adgangskode, skal du klikke på ”Har du glemt din adgangskode?”, udfylde din mailadresse og klikke på ”Nulstil adgangskode”. Du modtager nu en mail med instruktioner til oprettelse/ændring af adgangskode.

3) Når du er logget ind, kan du klikke på ”årskort” ude i menuen til venstre. Dernæst kommer du ind til en oversigt over de årskort der er registreret på din mailadresse. Her kan du se detaljer for hvert årskort – bl.a. Gyldighedsperiode.

4) Hvis du ønsker at forny dit årskort, kan du klikke på ”Forny”. Det kan sagtens gøres på forhånd, hvis dit kort fx udløber om en måned. Du vælger bare den ønskede dato for fornyelse.

Hvordan får jeg rabat på entré via mit årskort til fx. Aalborg Zoo? 

Hvis du har et årskort fra en af vores samarbejdspartnere, kan du kun opnå rabat på billetkøb i billetlugen – ikke i webshoppen.
Det eneste du skal gøre, er blot at medbringe dit rabatgivende kort, og vise det i billetlugen ved ankomst. 

Jeg er kommet til at købe billet til den forkerte dato - hvordan får jeg den ombyttet? 

Hvis du er kommet til at købe billet til den forkerte dato, kan du let få den ændret til den korrekte dato eller få refunderet købet. 
Du sender blot en mail til bbs@nordsoemail.dk indeholdende dit ordrenummer og ønske om ny dato eller refusion, og så retter vi billetterne for dig hurtigst muligt. 

Jeg er i tvivl om, hvordan det fungerer med forudkøbte billetter

Når du køber billet på forhånd, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du køber billet til et bestemt dato og får samtidig rabat, når du bestiller via vores webshop. Billetten modtager du pr. mail, lige så snart ordren er gået igennem. Tjek evt. dit spamfilter, hvis den ikke dukker op indenfor et par minutter. 
  • Der er et køspor kaldet ”Fast track” specielt til dig med forudkøbte billetter. Her skal du selv scanne din billet og kan dermed undgå køen til billetlugen.
  • Billetterne skal scannes enkeltvis ved indgangen – så har du fx købt 7 billetter, skal de altså scannes én efter én, mens én person kan gå gennem møllerne per scanning. Billetterne ligger som flere sider i den mail du modtager. 
  • Billetten kan åbnes på telefonen og scannes direkte derfra eller printes ud, hvis du fx ikke har mail på din telefon.