Spring til hovedindhold
Vinterferie: 8. - 23. februar

Havets oldinge og unger

Hvad har en kaskelothval til fælles med et træ?

.

Hvor gamle er havets dyr?  

Vinterferien står for døren, og vi er klar med det spændende tema Havets oldinge og unger, der kredser om alderen på havets dyr.

Vidste du fx at grønlandshajen er verdens ældste hvirveldyr? Den kan nemlig blive over 500 år gammel!

Du kan selv prøve kræfter med at aldersbestemme alt lige fra en kaskelothval eller en torsk, til en rødspætte - og det foregår altså på meget forskellige måder. 

Du kan naturligvis også tage plads på første parket og opleve de daglige fodringer i det gigantiske Oceanarium, hos sælerne i det udendørs Sælarium og i akvariet Molen. 

Og sidst, men ikke mindst, kan du få svaret på det helt store spørgsmål:
Hvad har en kaskelothval egentlig til fælles med et træ?

 

Jagten på havets ældste dyr

Hvad er det ældste dyr i Nordsøen? Gå på jagt efter svaret i udstillingen og deltag samtidig i konkurrencen om et ophold på Skallerup Seaside Resort.*

*Præmien er et midtugeophold for 5 personer i et D5 hus. Præmien kan benyttes i blå perioder i hele 2025. Læs mere hos Skallerup Seaside Resort.
 

Nordsøen Fortæller

Har gopler evigt liv?

- En fortælling om dyr og menneskers aldring

Kom med til det spændende aftenforedrag, hvor vores biolog Annika Thomsen fortæller om goplernes forunderlige liv, samt nogle af de iagttagelser hun har gjort sig i sit arbejde med opdræt af gopler. 

Hun vil komme ind på alt lige fra goplernes biologi og menneskets aldring vs. goplernes, til de famøse Immortal Jellyfish som ældes baglæns.

Vi skal også en tur ind forbi vores egne gopler, hvor I både kan se yngel og fuldvoksne gopler helt tæt på. 

Dato: Torsdag d. 13. februar 2025
Tid: Kl. 19.30-21.00 inkl. pause
Pris: 150,- (inkluderer entré samt kaffe og kage i pausen)

.
.